Vil du gerne være mere bæredygtig?
Især i de sidste 10 år er interessen for klimaet og klimaforandringerne steget markant. De politiske partier har klimaet på dagsordenen, og de unge mennesker råber magtmennesker og store firmaer op får at skabe forandring. Klimabevægelsen er blevet kæmpestor, og der findes mange forskellige holdninger til, hvordan man skal eksistere som menneske i en verden med smeltende poler, forurening og klima-uretfærdighed. Måske vejen frem ligger i de små valg, som det enkelte menneske kan gøre i hverdagen. Måske arbejdet faktisk begynder i hjemmet og hos de personlige valg, som vi som mennesker træffer hver eneste dag.
Bæredygtighed i hjemmet
Som sagt er der mange små ting, der tilsammen kan gøre en stor forskel for klimaet. Det er dog vigtigt at pointere, at mange mennesker skal gøre dette, for at det rent faktisk kan have en stor betydning. Men hvis man er klimaforkæmper, så findes der ingen god grund til at lade være med at indtænke bæredygtighed i enhver ting, man laver. I hjemmet kan man for eksempel benytte sig af bæredygtige alternativer frem for eksempel en gangs plast. Der findes et hav af bæredygtige produkter til hjemmet, som allesammen er mindst ligeså gode som alt muligt andet. Forskellen ligger dog i, at disse miljøvenlige produkter har en meget længere levetid, mens de ikke har nogen negativ konsekvens for jorden. Måske er miljøvenlige produkter en smule dyrere i begyndelsen, men det vil hurtigt have betalt sig, idet man ikke skal købe tingene på ny.
Bevidste valg om køb af miljøvenlige produkter
Man kan for eksempel beslutte sig for at købe genanvendelige vatrondeller af bomuld i stedet for vatrondeller af vat, som skal smides ud efter brug. Ligeså kan det være en god idé at købe tøj af god kvalitet, som muligvis er produceret af bambus eller økologisk bomuld. Man kan for eksempel også begynde at købe grøntsager og frugt, der ikke er pakket ind i en masse plastik, men derimod medbringe egne poser eller handle på det ugentlige, lokale marked. En ny trend, som mange mennesker er fortalere af, er genanvendelige kaffefiltre. Disse er lavet af økologisk bomuld, og de har en holdbarhed på omkring et år. På den måde kan det altså ikke blot betale sig at købe bæredygtigt for klimaets skyld, men helt sikkert også for den private økonomi. I sidste ende handler det jo blot om, at man træffer bevidste valg, som man kan forsvare etisk uden dårlig samvittighed for klimaet.