Gode festivalråd
Vi er i juni, og det betyder at festivalsæsonen er i fuld gang. Der har allerede været fest i Århus, hvor der var Northside i den forgangne weekend. I næste uge går det hårdtslående amok på Refshaleøen, når der er Copenhell. Så er der Tinderbox i Odense, den største af dem alle Roskilde kommer efter. Til august er der så fest i Bøgeskoven i Skanderborg, når der endnu en gang er SmukFest. Derudover er der et væld af mindre og lidt større festivaler rundt omkring i landet.
Flere hundrede tusinde festglade mennesker, skal med ord inden for de kommende måneder feste, drikke og høre en masse god musik. Hvis du er en af dem der er så heldige at skulle med, så ønsker vi dig god fornøjelse. Vi kommer også med et par råd til dig, der måske skal på festival for første gang. For selvom ne festival kan skabe en masse minder for livet, så kan der også ske meget der ødelægger stemningen.
Det basale
Her er nogle af de ting, du skal pakke i din taske, og som du ikke vil stå uden, når du har brug for dem. Hvis du skal overnatte der, er der naturligvis basale ting som telt, liggeunderlag, sovepose – men det går vi ud fra, at du har styr på. Derudover er der andre essentielle ting som tandbørste, tandpasta, deodorant osv.
Derudover skal du naturligvis have penge med, og sandsynligvis i form af kreditkort. Her kan det være en rigtig god ide at have et ekstra kort med, og naturligvis ikke opbevare dem sammen. Det meste kan dog klares i en snæver vending med mobilepay. Det kræver naturligvis at der er strøm på din telefon. Derfor kan det være en god ide at have en powerbank med. På den måde kan du nemt have strøm til hele dagen eller flere dage, uden at skulle finde ladestationer rundt omkring.
Det mange glemmer
Solcreme – det er simpelthen et must, også selvom vejret måske virker lidt gråt. Du er udenfor hele dagen i flere dage, og det giver kulør, men at blive solskoldet første dag, kan sætte en dæmper på resten af dagene. Så er der naturligvis kondomer – uanset om du er mand eller kvinde, så bør du altid have kondomer med (kan købes i mange afskygninger her), i hvert fald hvis går med de tanker. Det er et minde du IKKE har lyst til at komme hjem med. Du kan naturligvis købe den slags på festivalen, men det er bedre at have med hjemme fra, så du ikke pludselig står og mangler det.
Skru ned for spiritusindtaget
Mange tager naturligvis alkohol i form af øl, cider, sprut og lignende med på teltpladsen. Dette hører sig med til en festival for de fleste. Det kan dog være en god ide at skrue en anelse ned for indtaget af det stærke spiritus. I hver fald hvis man gerne vil nyde hele dage. Det er lettere at kontrollere øl og lignende end shots og drinks.