Er du pårørende til en person med borderline? Sådan lever I et godt liv sammen
Hvis du er pårørende til en person med borderline personlighedsforstyrrelse, er der nogle ting, du bør opmærksom på. Det kan være meget belastende at have en person nær, der er plaget af lidelsen. Derfor skal du tage dig nogle forholdsregler, så du passer på dig selv, og ikke selv kommer til at lide overlast i jeres relation. Der er heldigvis meget du kan gøre, hvis en af dine nærmeste lider af borderline personlighedsforstyrrelse. Det vigtigste er at lære alt hvad der er at vide om lidelsen.
Forstå lidelsen
Jo mere du forstår lidelsen, jo mere er du i stand til at identificere, hvad der udspringer af personlighedsforstyrelsen i din nærmestes adfærd. Det er nødvendigt af to grunde:
For det første gør det det lettere for dig og din nærmeste at eksternalisere de adfærdsmønstre, der kommer af borderline. På den måde bliver de ikke til en del af jeres fortælling om din nærmestes personlighed, og det hjælper personen til at have et positivt selvbillede på trods af sin diagnose.
For det andet gør det, at du kan se, når personen handler på måder, der ikke har noget med personens borderline at gøre. Det er vigtigt at lægge mærke til, fordi det oftest er en god idé at støtte op om disse handlinger. Det er også en god idé fordi du kan vide, at handlingerne er ok at sætte grænser for, hvis de er ubehagelige for dig. Selvom man lider af borderline, kan man komme til at gøre ting mod andre, som er ubehagelige for dem, hvor det ikke har noget som helst at gøre med ens diagnose. Her er det nødvendigt, at ens nærmeste sætter grænser for en, ligesom de ville gøre med en hvilken som helst anden person. Det er nødvendigt, både for personen med diagnosen og for personens nærmeste.